Projektorienteret senior IT-arkitekt
Vil du være en del af et empatisk og anderledes rådgivende konsulenthus inden for digitalisering, bygget på høj faglighed, tillid og øjenhøjde med kunderne?
Om rollen
Har du solid erfaring med IT-løsninger og komplekse digitale transformationer? Kan du rådgive bredt i teknologistakken og bygge bro mellem IT og forretning? Og savner du ikke mindst et godt kollegaskab med fokus på vidensdeling og sammenhold?
Trustworks vokser, fordi dem du samarbejder med betyder noget, og vores kunder efterspørger os. Vi er nu godt 160 ansatte, heraf 25 IT-arkitekter, og søger nu flere af de IT-arkitekter, der mestrer at rådgive strategisk og være teknisk sparringspartner for vores kunder.
Faglig sparring og eget kompetencebudget
Hos os har vi ikke svar på alt, og vi er ikke perfekte. Til gengæld har vi hjerte og vilje. Vi er mange forskellige mennesker, der interesserer os for hinanden, så du skal have rummelighed, empati og lyst til at samarbejde med kolleger, der ikke nødvendigvis ligner dig.
Du udvikler dig gennem kundeopgaver, sparring med kolleger og efteruddannelse og certificeringer, som du selv vælger ud fra dit personlige kompetencebudget.
En fleksibel arbejdsplads, hvor alle løfter i flok
Som ”Trustworker” bliver du en del af en fleksibel kultur med højt til loftet. Vores kunder får adgang til alle Trustworkeres kompetencer, ikke kun dem, de arbejder direkte med.
Vi tror på, at alle kan gøre en forskel uanset erfaringsniveau, og derfor er vores bonusordning solidarisk.
Vi glæder os til at høre fra dig
Forventet ansættelsesstart er 1. februar 2027.
Nysgerrighed, passion og samarbejde er dine vigtigste egenskaber
Med 5-10+ års erfaring som arkitekt forventer vi, at du kan:
- Tage ansvar for arkitektursporet i større, komplekse projekter, fra analyse og design til beslutninger og implementering
- Rådgive om arkitekturvalg og tekniske trade-offs og omsætte komplekse problemstillinger til klare anbefalinger og beslutningsoplæg
- Skabe overblik over systemlandskaber, integrationer og dataflows og udarbejde as-is/to-be-arkitekturer, roadmaps, domæne- og informationsmodeller
- Identificere funktionelle og non-funktionelle krav og sikre, at de afspejles i arkitekturen
- Facilitere afklaringer og drive beslutninger fremad på tværs af forretning, IT, leverandører og øvrige interessenter
- Kommunikere komplekst teknisk indhold, så både tekniske og ikke-tekniske interessenter forstår det og ved, hvad næste skridt er
Hvem vi leder efter
- Minimum 5 års konsulenterfaring. Du er vant til hurtigt at forstå en ny kundekontekst og opbygge tillidsfulde relationer
- Teknisk dybde til at forstå konsekvenserne af arkitekturvalg kombineret med forretningsforståelse
- Evnen til at arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til faglig sparring
- Professionelt dansk i skrift og tale
Du kender gerne flere af følgende områder og værktøjer
- Cloud-arkitektur, -infrastruktur og -transformation (Azure, AWS, Google Cloud, Kubernetes)
- Integrations-, data- og løsningsarkitektur og API'er
- Systemmodernisering og -udskiftning
- AI, både i løsninger og organisationer og som værktøj i arkitektur- og udviklingsarbejdet
- ArchiMate, UML, BPMN samt TOGAF, FDA og OIO
- SAFe, PRINCE2, DevOps, ITIL, test- og change management
- Arkitektur og governance i større organisationer og/eller det offentlige
Klar til at søge?
Send din ansøgning via vores portal. Vi læser alle ansøgninger og giver dig svar - også hvis svaret er "ikke lige nu."
Ansøg nuSpørgsmål?
Nikolaj Marquard
nikolaj.marquard@trustworks.dkThomas Løber
thomas.loeber@trustworks.dkVil du vide mere om rekruttering?
Vi er altid interesserede i at møde dygtige mennesker. Fortæl os lidt om dig selv, så tager Lars Ole en snak med dig.
Lars Ole Kruse
Senior Talent Acquisition Lead
Vil du vide mere om rekruttering?
Vi er altid interesserede i at møde dygtige mennesker. Fortæl os lidt om dig selv, så tager Lars Ole en snak med dig.
Lars Ole Kruse
Senior Talent Acquisition Lead
